1800 tallet på landet

I 1800 tallet på landet bestod julemaden oftest af æbleskiver, og hver karl/pige fik omkring 25-30 stykker hver til at spise hen over julen, og da der var ca. 12-14 mand ansat på en almindelig gård, skulle der bages mange æbleskiver. Man havde også et såkaldt saltmadsfad eller sulekar, som stod fremme hele julen. På fadet lå flæsk, medisterpølse, ribbenstykker, gåsesteg og fårekød serveret med rødbeder og sennep og hertil julebryg.

På gårdene juleaftensdag blev sulefadet lavet og risengrøden kogt. Før 1840 bestod risengrøden af byggryn, som var kogt i sødmælk, men efter 1840’erne blev risengrøden, som vi kender den, mere udbredt på gårdene. Der blev også lavet julefisk, som bestod af klipfisk, som var udblødt. Tiggere, som kom forbi, var man også gavmilde overfor, og de fik oftest et stykke flæsk og sigtebrød.
Juleaften startede typisk med, at man spiste midaftensmad, som bestod af sigtebrød, pålæg, kød, smør og ost og hertil juleøl og brændevin, men andre steder bestod den kun af æbleskiver.

Herefter spillede man kort eller legede, fx klunsede man med pebernødder eller nødder. Efter et par timers leg satte alle sig til bords og spiste festmåltidet, som bestod af grød og tørfisk. Til maden drak man sødet juleøl. Der blev også sat et fad med grød og en ekstra stor smørklat ud til gårdboen/nissen. Nogle steder fik man også eftermad, som var sylte eller et helt kogt grisehoved med sigtebrød, rødbeder og sennep.

Når alle var færdige med at spise (det forventedes, at man spiste, til man ikke orkede mere), blev der igen spillet kort, drukket juleøl og spist æbleskiver. Til sidst kom natmaden, som bestod af et sulefad (det salte kød), sigtebrød, smør, ost, hvedebrød og øl og kaffe og julekage. Julekagen var dekoreret med cirkelmotiver eller månemotiver, var rund og var så stor, som gårdens ovn tillod den at være. Først ved midnatstid gik man til ro.

1800 tallet i byerne

I 1800 tallet hos det pænere borgerskab begynder man at se kombinationen med risengrød og gåsesteg ved samme måltid. Gåsen vælges muligvis for nemheds skyld, da den kan passe sig selv i efteråret. Gåsen blev serveret med grønlangkål og kastanjer, men i 1820-1850 blev kastanjerne udskiftet med sukkerbrunede kartofler. Det var først sidst i 1800 tallet, at kogte kartofler og rødkålen gjorde sit indtog på julebordet.

Glæd dig til næste indlæg, hvor vi skriver om juledagene

/Kathrine Holmegaard Larsen og Rie Ulrikke Nielsen, studerende, LIFE

Litteratur:

Blæsild, Benno 2007: Julens traditioner.
Bladt, Anne Mette 1998: Majbrud og julebukke – Fester og ritualer året rundt